Skab farver i køkkenet

FAKTUM - underskab (Foto: Ikea.dk)

FAKTUM - underskab (Foto: Ikea.dk)

Har du brug for lidt mere energi i hverdagen? Så kan det være, at du skal tænke i nogle flere farver i din boligindretning. Køkkenet er nok et af de rum, hvor du tilbringer mest tid, og derfor kan det være et godt sted af starte.

Kreativ maling til lågerne

Måske har du holdt farverne på et minimum, da du sidst indrettede køkkenet. Det klassiske, minimalistiske look i sort, hvid og stål kan være ganske pænt, men hvis du savner noget vildskab, kan du med fordel overveje en ny og vildere farve til dine køkkenlåger. Mange køkkener fås nu i forskellige stærke farver. Hvis du ikke er helt sikker på ideen om at male alt om, kan du eventuelt nøjes med en enkelt låge. Vælg for eksempel en varm rød, dyb petroleum eller frisk grøn. Så finder foråret hurtigt vej ind i din bolig.

Find det rigtige tilbehør

Er maling ikke lige sagen, kan du i stedet prøve dig frem med farverige accessories. Og det kan være i alt. En stærk lilla lampe til spisebordet, service og hviskestykker med farverige og personlige mønstre, eller også kan du dekorere med fliser på væggene, det giver et smukt og sydlandsk look. Har du budget til lidt mere, kan du sætte kulør på nogle af de større apparater som for eksempel køleskabet. Hos firmaet Smeg kan du få nogle flotte og retro udgaver i mange forskellige farver. Det er lidt i den dyre ende, men til gengæld bliver dit køleskab pludselig smukt at kigge på.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

(Required)

© 2015 glassbox.dk - Ansvarsfraskrivelse - Privacy Policy